lørdag den 8. december 2012

Første uge overstået

Første uge på arbejde overstået.
Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har været så træt.
Da jeg kom hjem i går havde Lars hentet nevøen Simon, og de havde været ude og bruge alle Simons sparepenge på krudt. Det hele skulle selvfølgelig testes. Hvad har det så med at være træt at gøre? Jo, jeg hørte ikke at de fyrede 200 heksehyl af på en gang.
Heldigvis sov jeg uafbrudt i 10 timer i nat, så nu er jeg klar til go-cart og bowling i aften og - forhåbentlig - også til juleshopping i morgen :-P

Hvordan har den første uge som supporter så været?
Den har sådan set været god. To dage med intensiv undervisning og tre dage i telefonen. Jeg synes nu stadig, det er synd, at nogen ødelægger det for alle andre. Alle bliver behandlet ordentligt, men hvis en hvilken som helst Torben ringer, så når jeg at blive træt af ham inden han har fortalt at han ikke er lystfisker. Dem er der to af, og den ene er mere irriterende end den anden.
Og jeg bliver jo udnyttet totalt: "Kan du ikke lige ringe til Torben og sige sådan og sådan? Han bruger alt for lang tid, hvis det er mig, der ringer til ham." "Kan du ikke lige maile Bente og sige undskyld?" "Kan du ikke lige logge op til Tanja?" "Kan du oprette et netværksdrev? For så vil jeg gerne lige have dig til at tage telefonen når Susanne ringer." "Det er meget nemmere for dig at tage imod en besked, for du kan feje dem af med at du er ny." Og så en enkelt mail fra en, der ville have os til at ringe fordi hun ikke fik noget ud af selv at ringe til supporten (mig).
Og en dag skal de nok vænne sig til, at det ikke nødvendigvis er en mand, der tager telefonen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar