onsdag den 12. februar 2014

Måder at opfordre til mord på

Tal i en bankohal
Før jul samlede vi begge en gang omgangssyge op. Kæresten var så syg at han selv fandt ud af at han skulle til valgtæge om søndagen. Fint for det, vi tog til vagtlæge og han fik en recept.
Apoteket har dog kun åbent 2 timer lørdag og søndag aften, og vi var inde i byen et par timer forinden. "Kan vi ikke køre op til min mor og få noget varm kakao?" Jo, det kunne vi da godt, men hun var jo til banko i fælleshuset hver anden søndag. Så jeg blev sendt ind i løvens hule efter svigermors nøgler.
Med mine aller forsigtigste bevægelser åbnede jeg døren ind til bankolokalet og fandt svigermor siddende næsten først for. Og så stille, at drt knap kunne høres, spurgte jeg hende om jeg måtte låne hendes nøgler så vi kunne gå over og lave kakao. Det skulle jeg aldrig have gjort! Sikken utilfredshed de to døve koner på den anden side af bordet, kunne stable på benene. "Det er ikke til at høre noget når I snakker sådan!" "Hvad sagde han?" "Var det 15?" "SSSYHH!" Havde de været bare en smule mere mobile, havde jeg ikke været her i dag.

Stik de andre i klassen
Vi får jo ført fravær på skolen. Det sker for hver enkelt time. I går var Elevplan, hvor det foregår, nede, så læreren spurgte om vi manglede andre end A, L og E. S har ikke hørt det hele og råber op om læreren har husket E. Det har hun og spørger om der er flere. Jeg spørger ud i klassen om vi skal til at stikke hinanden, og den eneste, der siger noget, er C, som siger "Jah." efter at have fået bekræftet det, siger jeg at vi mangler J og K.
"Dt gjorde du bare ikke, det der!" lød det fra flere steder i klassen. Ingen andre havee hørt Cs ja.

Foreslå at rykke timerne
I morgen skal vi have jobsøgning i 3-4. lektion og EØ i 5-6. lektion. Min bus er inde kl. 7:35 eller 10:27, så enten skal jeg møde ind til første lektion eller også skal jeg komme en halv time for sent.
Det viser sig så i dag at vores EØ-lærer ikke har skema de første to timer i morgen. "Så har jeg et forslag." "NEJ!" lød det fra hele klassen. De her forkælede unger synes åbenbart det er meget federe at sove længe end at have fri til middag.
Men det er selvfølgelig de samme, der synes det er for dårligt at vi får lektier for, hvis de tager mere end en halv time at lave.

tirsdag den 4. februar 2014

Ungdommen nu til dags

Jeg er startet i skole igen. Jeg er født i 85, gået i skole, arbejdet, prøvet at blive fyret, prøvet at sige op under finanskrisen, været i aktivering og gået arbejdsløs i 3 år. Nu er jeg så startet i skole igen på en HGS. Adgangskravet er at man har en HTX, en HF eller en gynmasieuddannelse, og det gør at mindst halvdelen af klassen er fra 90'erne.
Så nu er jeg åbenbart begyndt at tale om "ungdommen nu til dags".

De er sløsede
Efter at have lånt en blyant af en af pigerne i to dage, valgte en dreng at spørge "Hey, lærer, stiller skolen ikke papir og blyanter til rådighed?"
En anden kommer konsekvent for sent. Hvorfor? Hun bor 10-15 minutters gang fra skolen.
En tredje sidder i skrivende stund og planlægger hvornår hun skal pjække. Det kan ikke blive i denne uge, for så vil hun få 4 timers fravær i et af fagene.

De er forkælede
Halvdelen bor hjemme fordi det er nemmest at få mor til at lave mad og vaske tøj.
En af pigerne har aldrig brugt en støvsuger og brokker sig når hun ikke har sovet 10 timer om natten.

De er småt begavede
Jeg ved godt, jeg har et C.V., der giver mig kæmpe fordele i IT og i erhvervsøkonomi, men jeg har virkelig svært ved at forstå at alt, de ikke forstår, kan være så vanskeligt.
Fx at hvis der er beregnet at der skal være 14.720 kr. i kassen og der rent faktisk er 14.715 kr. så mangler der jo nok 5 kr. i kassen. Jeg forstår ikke at man kan have taget en HTX og ikke kan trække de to tal fra hinanden.
Og er det virkelig nødvendigt at få at vide at man skal skrive "=A1*B1", hvis man skal gange de to felter sammen når vi har fået at vide at man skal skrive "=A1+B1" og "=A1-B1", hvis man skal lægge dem sammen eller trække dem fra hinanden?
Og hvorfor tror man at man kan få en karriere som butiksassistent, hvis ikke man ved, hvordan man trækker momsen fra?
Der er selvfølgelig også hende, der er helt tabt, hvis ikke hun har skrevet alle tavlenoterne ned.

Og så har de ingen idé om, hvordan verden hænger sammen
Citat: "Jeg kan bare ikke forstå, at du ikke kan gå ud og få et job, når nu du har en uddannelse."
Tja, hvis det havde kunnet lade sig gøre, så havde jeg jo nok ikke været i aktivering on/off i 3 år, bedt om at komme ud på en minkfarm og skubbe gylle eller gladeligt stået op klokken bæ for at lægge sildefileter i glas til alle julefrokosterne - selvom jeg jævnligt kom hjem med tøj, der var vådt af lage og fisk og stadig har en trøje, der stinker af marinerede sild?

Jeg har svært ved at overskue det, og er ret sikker på, at jeg ikke finder venner for livet i denne klasse.
Resten er mødre, hestepiger eller aller-bedsteste-bedste veninder, der har nokbi sig selv

lørdag den 12. januar 2013

Flyt til Frederikshavn

Hver gang jeg opdager noget nyt i både byen og kommunen, Frederikshavn, så er det noget godt. Her er et lille udpluk:

Akutpakken
Jeg har været ledig i snart to år og søgt job og været i aktivering og været i aktivering og så også lige været i aktivering. Tiderne ser jo ud som de gør, så det er der ikke så meget at gøre ved for den enkelte ledige. Eller man kunne flytte til Frederikshavn.
Fra jeg flyttede herop til jeg kom til akut-samtale på jobcentret gik der 1-2 uger. Derefter gik der én dag før Steffen begyndte at ringe dagligt. "Vil du arbejde her?" "Vil du arbejde der?" "Kan du være til samtale kl 14 i dag?" Så tog jeg til samtale og kom videre til anden samtale, hvor jeg var den eneste, der mødte op.
Selvom man ikke går under akutpakken, er de stadig kompetente og interesseret i at man kommer i varigt arbejde. Men jeg synes stadig, det er fedt, at kommunen benytter sig af mulighederne i akutpakken.

Biblioteket
"Har do en sms?", var det første spørgsmål, de stillede mig. Dagen før mine bøger eller andre materialer skal afleveres, får jeg en sms med besked om det. Og hvis ikke jeg lige synes, jeg kan nå det inden kl. 16, så lukker man sig da bare ind med sygesikringsbeviset. Når man ellers lige har fundet den officielle indgang ... Og så kan man ellers låne og aflevere som normalt.
Når man så er der i åbningstiden, så er det noget rart personale, der altid vil hjælpe.

mandag den 31. december 2012

Julens højdepunkter

Juleaften
Juleaften og juleaftensdag er selvfølgelig julens højdepunkt. Hvert år glæder jeg mig til at dufte anden i ovnen, når vi kommer hjem fra kirke, hyggen om eftermiddagen med familien og ventetiden, hvor vi alle - eller i hvert fald jeg - bliver som små børn igen. Heldigvis er jeg rigtig glad for at glæde mig. Følelsen indeni når jeg venter spændt på noget godt. Det er lige som når bussen er ved at være inde og du ved, kæresten venter på dig.
Om aftenen, når anden er færdig i ovnen, sætter vi os til borden og æder os stopmætte i and, hvide, brunede og franske kartofler, min mors hjemmelavede rødkål og min fars hjemmelavede brune sovs. Når vi så ikke kan spise mere, kommer ris'a'la'manden og kirsebærsovsen, som selvfølgelig også skal fortæres. Vi skal jo have uddelt aftenens første gave: Mandelgaven. Den gik så til mig. Først. Farmor insisterer jo på at tage mandelgave med, så der var to mandler i. Min mor fik den anden. Så er det jo heldigt at jeg er ligeglad med tysk keramik, men gerne vil have en kæmpe pakke Merci OG måtte vælge først.
Og så er det tid til at lægge gaver under træet og danse og synge rundt om det. Og når vi ikke har mere luft tilbage, skal vi pakke gaver op. Bare rolig, det bedste er når de andre åbner gaverne fra mig ;)
Julen er også tiden, hvor vi mindes dem, der ikke længere er her. Anden juledag var vi ude og sige god jul til farfar. Han døde i en alder af 82 i foråret '07, og han var verdens bedste farfar. Så selvfølgelig skulle han også have en julehilsen. Vi har også været oppe ved min svigerfar et par gange. Ham har jeg desværre aldrig mødt, men jeg hører mellem linjerne, at han var en god mand.

Besøg fra Californien
Hvert år glæder jeg mig også til at se min rigtig gode veninde, Renuka. Hun er hjemme 3 uger i julen, og selvfølgelig skal vi ses.
Sidste år havde hendes år været fyldt med alt muligt, som hun gerne ville fortælle om, mens der ikke var sket særlig meget for mig. I år var det omvendt. Der er i år sket nøjagtigt ingenting for Renuka, mens jeg har mødt min Lars, er blevet kærester med ham og flyttet sammen med ham. Jeg er blevet meldt rask igen og her besluttet mig for at jeg vil af min medicin, jeg har fået kat og er flyttet fra Århus og ud i skoven ved Frederikshavn. Og nåh, jo, så har jeg jo også fået arbejde og er på vej ud af ledighed.
Det var hele eftermiddagen og det meste af aftenen i lørdags, jeg havde sammen med Renuka. Det var rigtig hyggeligt, og jeg glæder mig allerede til sommer, hvor hendes søster bliver student, som hun kommer hjem til.

søndag den 23. december 2012

Åh, at være kat

Vitalius er en god kat
En dejlig hankat på 5 år - eller hvor lang tid, det nu er siden, motorvej til Hirtshals, blev indviet.
Han er reserveret, og man skal gøre sig fortjent til hans opmærksomhed. Første gang jeg så ham, kunne jeg ikke komme tættere på ham end 3 m. Så blev han utryg, rejste sig, gik hen i sikker afstand (en halv meter længere væk), og lagde sig ned igen. Senere kunne jeg lige netop få lov til at røre hans hale - men kun én gang hver weekend.
Efter at have været på sommerferie hjemme hos ham i 3 uger, fik jeg efterhånden lov til at ae ham, og nu, hvor jeg er flyttet hjem til ham, er vi blevet rigtig gode venner.
Hvad er han so for en? Som sagt, reserveret. Men samtidig en rigtig hyggetrold. Hvis han gad komme hen til os, kunne han få lov at hygge og blive nulret hele dagen. I stedet må vi andre finde ud af, hvad han har lyst til. Har han lyst til at blive kløet på maven? På hovedet? Vil han hellere masseres på ryggen? Der er kun én måde at finde ud af det på. At prøve. Heldigvis har han svært ved at skjule, når det er dejligt at blive kløet på maven. Og man skal kigge langt efter en kat, der er så blød på maven.

I den anden grøft har vi Mille
Godt nok er hun også en rigtig dejlig kat, men helt anderledes end Vitalius. Hun er en killing fra maj, som jeg fik med hjem, fordi vi kunne lide hinanden "Vil du have den?", blev jeg spurgt, og jeg blev for første gang katteejer. Hun har boet her et par uger mere end jeg har.
Hun er opmærksomhedskrævende og stopper ikke sin piben før hun bliver samlet op. Om morgenen nyder hun at komme med på badeværelset og ligge i mit skød mens jeg er på toilettet. Og det ville ikke gøre noget, hvis jeg var en halv time om det.
Yndlingslegetøj: Gummiæg, læbepromade, hårnål med blomst på og en grankogle. Der skal ikke meget til at underholde hende, bare det kan jages. Og ALT bliver jaget. Snevejr skaber derfor stor forvirring. "Hvilket snefnug skal jeg jage først?"
Det helt store spørgsmål er så, hvilket dyr, hun egentlig er. Og hvilket køn. Vi er i tvivl om kønnet fordi vi hele tiden har fået at vide at det er en hunkat, men hun har testikler. Og hvilket dyr er det så? Ja, hun ligner en kat med krølle på halen. Men den eneste lyd, hun ikke har lavet, er "miau". Slangehvæs, grynt og "ooo'I" er nogle af de mest brugte.
Hun hvæser kun, når hun ser noget nyt med pels. Da hun kom hertil, blev hun præsenteret for sin onkel Frede. "Hssssss", lød den første hilsen. Det samme skete, da hun så min nye jakke med imiteret pelskant. "Hssssss".
Men hun er min hygge-misse-kræ, og jeg vil gøre alt for at passe på hende. Og det er ligegyldigt, hvilket dyr og hvilket køn hun er, så vil hun altid være Mille-misse-katten.

onsdag den 19. december 2012

Tid igen

Så er der tid igen
Men hvad vil det egentlig sige at have tid? Hvornår har vi tid? Og hvor meget tid har vi?
I går var jeg hjemme 17:05 og skulle have Lars med ind til byen for at købe julegaver. Farmor og Lasse skulle heldigvis have samme sted fra, og svigermor skulle have gavekort - fra den anden ende af gågaden. Så vi nåede det hele inden butikkerne lukkede, og Christians julegave klarede vi i Brugsen. 15 min og 4 julegaver var klaret.
Så jeg mente jo at jeg havde masser af tid. Jeg kunne jo nå gaverne til mine forældre i dag.

Og i dag var det så tid igen-igen
Julegaveræs igen i dag. Jeg skynder mig ind efter gaver til min mor, for hende var jeg sikker på, hvad hun skulle have. For at være sikker på at jeg ikke køber det samme til min far, som farmor har købt, ringede jeg "hjem" kl. 17:23. Havde jeg så tid til at finde julegaver til far og pakker til pakkeleg? Ja, det skulle gå hurtigt, så. Men da jeg kommer ind i forretningen og får hevet den stakkels sælger ud fra bag disken, finder jeg ud af at alle butikker lukker kl. 18:00 i denne uge, og ikke kl. 17:30, som de plejer.
Har jeg så fået mere tid? Jeg har jo nok ikke fået mere tid, men lige i øjeblikke blev tiden fordelt på en anden måde, som jeg ser som værende en fordel for mig.
Det er vel fordelingen af tiden og prioriteringen, der gør, om man "har tid" eller ej. Kig en gang imellem på uret og se hvor lang tid, du rent faktisk venter i telefonen, står i kø, kommer afsted senere ved at tage den med ro osv. Jeg foretrækker at bære Mille ud til sig selv stille og roligt mens jeg snakker med hende, i stedet for at løfte hende op og sætte hende ud. De ekstra 5 sekunder, dør jeg jo nok ikke af. Og både jeg og Mille nyder det, og jeg får mere overskud af det.
Til slut vil jeg stille spørgsmålet om det at have overskud gør, at man får mere tid?

mandag den 10. december 2012

Godt at komme hjem

Det er skønt at være hjemme igen.
For så kan jeg finde min computer frem efter en lang dag foran skærmen.
I dag sluttede vi også ca. tre timer inden jeg var hjemme, fordi der var personalemøde. Min mor mener jo ikke at jeg må lave om på hele virksomheden, men det er nu engang noget af det, jeg er ansat til.

Og de andre "kender" min kat!
Til mødet skulle der "tages fat om nosserne" på nogen, og så mente de straks, at det var Mille, der var tale om. Men det kan jo heller ikke være Vitalius, for han er steriliseret. Det er Mille ikke endnu. Om et lille halvt år, når hun er ved at nærme sig at være kønsmoden, så må vi se, hvad dyrlægen siger, hun er for en. Selv mener jeg hun er en krydsning af en kat og en gris, for hun ligner en kat, men lyder som en gris og har krølle på halen.
Hun hilser og spørger, hvorfor hun skal udstilles på den måde, bare fordi hun har boller.